|
Hovedside > Om at lave forretning i Arabien > Takt og tone i Arabien
Takt og tone i Arabien
Kulturforståelse fremmer forretninger
Når man i Mellemøsten hører en gruppe arabere diskutere et eller andet, kan det lyde, som om de alle råber vredt i munden på hinanden. Men faktisk er de højrøstede ord blot en måde at understrege en holdning, og det er slet ikke ment vredt eller fjendtligt.
Under en almindelig samtale eller i begyndelsen af en forretningssamtale forekommer der oftest en del fornøjelig småsnak. Denne drejer sig almindeligvis om modpartens sundhed og trivsel. Uanset formålet med samtalen møder man sjældent til den fastsatte tid, ligesom mødet er tilbøjeligt til at trække ud.
Tidspunktet og
tidsplaner har en anden betydning i Arabien. Tålmodighed bliver ikke blot
betragtet som en dyd i dette land, det er en livsstil. Araberne står med
andre ord på en fortrolig og hjertelig fod med tiden, og selve den tanke
"at spare tid" har aldrig strejfet deres tanker. Det er ydermere nødvendigt
med omstændelige ritualer, før man kan tage fat på den alvorlige
del af samtalen.
Beslutninger kan ikke tages under tidspres. Hvis overhovedet muligt undgås
svares: "ja" og "nej", hvorimod uendelige variationer af
"måske" står til rådighed.
Forsinkelser og langsommelighed accepteres i de arabiske lande. Hvis man ikke er villig til at tage sig tid at sætte sig ned og drikke kaffe med folk, bliver man opfattet som en person med problemer. Man må først lære at vente og ikke vise sig for ivrig efter at tale forretninger.